Privatlivspolitik

Sidst opdateret: oktober 2026

1. Hvem vi er

Listio er et dansk SaaS-produkt der hjælper ejendomsmæglere med at generere og planlægge sociale medie-opslag automatisk. Tjenesten drives af Alfred Schunck, Roskilde/Holbæk, Danmark.

2. Hvilke data vi indsamler

Vi indsamler kun det minimum der er nødvendigt for at levere tjenesten:

  • E-mailadresse og krypteret adgangskode (kontooprettelse via Supabase Auth)
  • Bureauindstillinger: navn, hjemmeside, signatur og kampagnenavn
  • AI-skabeloner du selv skriver og gemmer
  • Planlagte og udgivne opslag: opslagstekst, billedlinks fra boligens egen side og tidspunkt for publicering
  • Facebook-sidetoken (gemt som miljøvariabel på serveren, ikke i databasen)
  • Hvis du prøver demoen, henter Opslagspakken eller skriver via kontaktformularen: e-mail og det du selv udfylder (navn eller kontor, telefon, besked, linket til boligen). Vi bruger det til at sende dig opslaget, svare dig og vise dig Listio, også ved at ringe. Mails om Listio sender vi kun, hvis du har sagt ja. Skriv til os, så sletter vi oplysningerne.

Vi gemmer ingen personlige oplysninger om de boligkøbere eller sælgere der ses i opslag. Billedlinks er offentlige URLs fra mæglerens egen hjemmeside eller Boligsiden.dk.

3. Hvordan vi bruger dine data

  • At levere og drive Listio-tjenesten
  • At publicere opslag til Facebook og Instagram på dine vegne
  • At sende planlagte opslag på det tidspunkt du har valgt

Vi sælger, deler eller videregiver ikke dine data til tredjeparter med henblik på markedsføring.

4. Tredjeparter vi bruger

  • Supabase, database og login (EU-hosting, GDPR-kompatibel)
  • Vercel, serverhosting (GDPR data processing agreement tilgængeligt)
  • Meta (Facebook/Instagram), publicering af opslag via Graph API. Metas egne privatlivsregler gælder for det publicerede indhold.
  • Anthropic (Claude AI), AI-generering af opslags-tekst. Boligdata sendes til Anthropics API for at generere tekst. Anthropic gemmer ikke dine forespørgsler til træning.
  • Mæglerens egen hjemmeside og Boligsiden.dk, offentlige boligdata hentes fra boligens side til brug i opslaget.
  • Google (Google Analytics), statistik om hvordan Listio bliver brugt. Bliver kun aktiveret hvis du accepterer cookies.

5. Cookies og statistik

Vi sætter ingen cookies til statistik, før du aktivt har accepteret det i cookiebanneret. Afviser du, bliver der ikke indlæst noget fra Google, og der bliver ikke sat nogen cookie.

Accepterer du, bruger vi Google Analytics 4 til at se hvordan Listio bliver brugt, så vi kan forbedre produktet. Der sættes to cookies, _ga og _ga efterfulgt af et id. Vi ser samlet statistik, ikke hvem du er, og IP adresser bliver anonymiseret. Data opbevares i 14 måneder og slettes derefter automatisk.

Databehandler er Google Ireland Limited. Data kan blive overført til USA under EU og USA Data Privacy Framework.

Cookies der er nødvendige for at holde dig logget ind, kræver ikke samtykke og bliver ikke påvirket af dit valg. Retsgrundlaget for statistik er dit samtykke, og du kan altid trække det tilbage ved at rydde webstedsdata i din browser. Så vises banneret igen.

Uafhængigt af cookies registrerer vi på vores egen server, når du bruger Listio som logget ind bruger: for eksempel at du åbner appen, laver eller udgiver et opslag, forbinder Facebook eller skifter plan, og om det lykkedes. Det bliver knyttet til din konto, så vi kan hjælpe dig i gang og rette fejl. Der sættes ingen cookie, og intet bliver delt med tredjepart. Retsgrundlaget er vores legitime interesse i at drive og forbedre tjenesten. Oplysningerne slettes, når du sletter din konto.

6. Opbevaring og sletning

Dine data opbevares så længe din konto er aktiv. Udgivne og fejlede opslag slettes ikke automatisk, du kan slette dem selv i kalendervisningen. Indstillinger og skabeloner opbevares til du sletter din konto.

7. Dine rettigheder (GDPR)

Du har ret til at:

  • Få indsigt i hvilke data vi har om dig
  • Få forkerte oplysninger rettet
  • Få dine data slettet (se afsnit 7 om opt-out)
  • Gøre indsigelse mod behandlingen af dine data
  • Klage til Datatilsynet (datatilsynet.dk)

8. Opt-out og sletning af konto

Du kan til enhver tid afmelde dig og få alle dine data slettet. Det gøres på én af følgende måder:

  • Send en e-mail til aveschunck@gmail.com med emnet "Slet min konto", så sletter vi alle dine data inden for 7 arbejdsdage.
  • Stop med at bruge tjenesten og undlad at forny dit abonnement, dine data slettes automatisk 90 dage efter kontoens udløb.

Når din konto slettes, fjernes følgende permanent: din e-mail, alle indstillinger og skabeloner, alle planlagte og udgivne opslag. Din Facebook-forbindelse afbrydes.

9. Kontakt

Spørgsmål om privatlivspolitikken kan sendes til:

Alfred Schunck

Listio

aveschunck@gmail.com